Tolkevejledning

Gode råd om brug af tolkning i sundhedsvæsenet

Hvad er vigtigt?

Brug tolk til de vigtige samtaler og husk at afstemme centrale begreber og forventninger. De fleste fejl sker, fordi der ikke anvendes tolk.
Afsæt ekstra tid til tolkede samtaler – alt skal siges to gange.
Brief tolken om samtalens overordnede indhold og de forventede mål – så bliver tolken en medspiller.
Informer tolken om at stoppe samtalen og sige til, hvis der er vanskelige eller ukendte begreber, vendinger eller fagudtryk
Vær opmærksom på, at specielle ord, vendinger og fagudtryk som hovedregel ikke kan oversættes direkte, men skal forklares (ofte flere gange) – giv tolken tid til at forklare.
Undersøg årsagen, hvis samtalen ikke forløber, som den burde. Måske er der en udfordring med følsomme emner, tolkens alder, dialekt eller køn. Patienten kan også frygte, at tolken sladrer.
Husk, at pårørende er pårørende, og at de ikke også skal varetage en tolkefunktion. Børn må under ingen omstændigheder tolke.

Generelt

Fejl i sundhedsvæsenet, som involverer patienter med etnisk minoritetsbaggrund, skyldes oftest, at der ikke er brugt tolk til de mest centrale samtaler med enten patienten selv eller deres pårørende. Desuden er mange tolke gode enten til dansk eller til deres modersmål, mens færre er dygtige på begge sprog. Tolkede samtaler skal derfor foregå i et roligt tempo og i et tillidsfuldt miljø med klare rammer.

Afsæt den nødvendige tid til tolkede samtaler. Forvent, at en samtale med tolk minimum tager dobbelt så lang tid som en ikke-tolket samtale, fordi alt skal siges to gange.
Lad være med at bebrejde tolken, hvis der opstår problemer – det er sjældent tolkens skyld eller noget, som tolken (umiddelbart) kan ændre på.
Anvend tolke fra de(t) af den enkelte region godkendte bureau(er). Der arbejdes aktuelt på at få gennemført en certificering af tolke i sundhedsvæsenet, men hverken uddannelse eller bedømmelseskriterier er endnu fastlagte pr. marts 2022.
Simultan tolkning, dvs. at tolken lytter og tolker på det andet sprog på samme tid, er hverken muligt eller ønskværdigt i sundhedsvæsnet. Patientsamtaler handler ofte om stærkt værdiladede, kulturelt forankrede sygdomsbegreber, og specialudtryk, som kræver sensitiv oversættelse. Tolke i sundhedsvæsenet er ikke, og bliver aldrig, læger, og de kan ikke forventes at have et specialordforråd indenfor hvert af det danske sundhedsvæsens mange lægelige specialer.

Tekniske og praktiske bemærkninger

Telefontolkning

En telefontolkning er som regel den hurtigste tolkning at etablere og er god til korte beskeder, fx påmindelser og aftalte opfølgninger, hvor konteksten er tydelig. Men telefontolkning er også forbundet med flere problemer:

Mimik, fagter og andet kropssprog mangler.
Dårlig lyd og baggrundstøj kan foranledige og forstærke fx dialekt-, forståelses- og tillidsproblematikker. Mange flygtninge har eksempelvis høreskader og tinnitus, hvilket er et hyppigt overset helbreds- og kommunikationsproblem. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at tolken har ordentlige og støjfri tolkerammer, fx at tolken ikke sidder sammen med andre, ikke kører i bil eller ikke rejser med offentlig transport, hvor uvedkommende kan lytte med til samtalen.

Videotolkning

Tolkning ved hjælp af video stiller visse krav til det tekniske udstyr, fx en skærm, men de fleste videoprogrammer kan faktisk afspilles i apps på laptops og tablets via Wi-Fi eller 4Gnetværk. Både billede og lyd er digitalt og i HD-kvalitet, hvilket betyder, at mimik, fagter og kropsprog kan iagttages, og at lyden svarer til normale stemmer. Desuden kan det være en fordel, at kameraet kan slukkes, så der kun tolkes med lyd, fx ved objektive undersøgelser. Skærmen kan også pakkes ind en steril plastikpose til brug på operationsstuer. Samtidig er der evidens for, at videosamtaler med tolk er mere fokuserede og varer kortere tid end samtaler med fremmødetolk. Videotolkning har dermed en række fordele for både tolk, patient og personale – se nærmere under fremmødetolk.

Fremmødetolk

Fremmødetolkning betyder, at tolkningen varetages af en fysisk fremmødt tolk. Men tolkning med fremmøde kan ofte være logistisk kompliceret at arrangere. Tolkeformen opfattes traditionelt som ”den bedste måde at tolke på”, selvom der er evidens for, at videotolkning kan anvendes med et tilsvarende eller bedre resultat. Fremmødetolkning betyder ofte, at der er mange personer til stede samtidigt, hvilket patienten og de eventuelle pårørende kan opleve som overvældende og intimiderende. Tolken kan desuden risikere, at patienter eller pårørende forsøger at påvirke tolken forud for samtalen, fx hvis de mødes i venteværelset.

Tosprogede kolleger

Tosprogede kolleger anvendes hyppigst til tolkning i akutte situationer, men flere hospitalsafdelinger benytter også tosprogede kolleger – mere eller mindre konsekvent – som tolke til patient- og pårørendesamtaler. Imidlertid er der ingen evidens for, at en tosproget kollega nødvendigvis er den bedste tolk, og sammenblandingen af pleje og tolkning eller behandling og tolkning kan desuden være problematisk, undertiden kontroversiel. Den tosprogede kollegas dobbelte rolle som sundhedsprofessionel og tolk kan fx medføre, at en patient enten udelader information eller føler sig presset til at udtale sig på en anden måde, end patienten ellers ville have gjort. Konsekvent brug af tosprogede kolleger til komplekse tolkeopgaver er derfor ikke en optimal og forsvarlig permanent løsning.

Familie og venner som tolke

Pårørende med etnisk minoritetsbaggrund, der i sundhedsvæsenet opfattes som tolk for patienten, er i virkeligheden oftest helt almindelige pårørende. De deltager fx i lægesamtalerne for at hjælpe med at lytte og stille spørgsmål, og de korrigerer, uddyber, følger op og bistår med at afklare udfordringer og praktiske forhold i patientens forløb. Med andre ord, interagerer pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på fuldstændig samme måde med en patient, som en etnisk dansk pårørende gør.

Mange patienter med etnisk minoritetsbaggrund har dog erfaret, at der ofte ikke er bestilt en tolk til deres samtaler i sundhedsvæsnet. Familie og venner benyttes derfor af patienterne som om, de er tolke – og med accept fra sundhedspersonalets, fordi det er praktisk og let. Men, for det første, børn må – af en lang række årsager – under ingen omstændigheder anvendes som tolke. For det andet kan det være etisk og klinisk problematisk, at nære familiemedlemmer tolker om følsomme eller alvorlige forhold, herunder intime, psykologiske og relationelle problemstillinger. Fx kan der dukke emner og informationer op, som patienten ikke er forberedt på, eller som pårørende ikke skal have kendskab til. Ligeledes kan der være risiko for, at den pårørende ikke forstår eller af misforstående hensyn undlader at tolke bestemte, men lægefagligt kritiske oplysninger.

Pårørende skal derfor kun benyttes som tolke indledningsvist i akutte tilfælde samt til korte, konkrete og neutrale tolkninger om aftaler og transport, hvis en professionel tolkning ikke skønnes praktisk. I sjældne tilfælde kan en patient insistere på, at en særlig pårørende skal tolke, når der tales om bestemte emner, og i de tilfælde må den sundhedsprofessionelle tage stilling i situationen. Fx kan potentielt værdifuld information være afgørende for patientens behandlingsforløb , selvom informationen kun kan tilvejebringes med en bestemt person som tolk.

Google Translate og software

Google Translate er ét af de mest benyttede og simple oversætterværktøjer, men selv til praktiske formål er der ikke evidens for, at værktøjet er velegnet i tolkede samtaler. Fx tilbyder Google Translate ikke tilpasning til dialekt og sprogstamme, eller kvalitetskontrol af faglige begreber og ordstillinger. Ligeledes kan benægtelser og endelser forvirre og er ofte årsag til forkerte eller dårlige Google Tranlate-oversættelser.

Aktuelt arbejdes i USA med software, som primært er rettet mod anamneseoptagelse og simple informationer om undersøgelser, men softwaren er typisk landespecifik og kan ikke umiddelbart anvendes i en dansk kontekst. I skrivende stund (marts 2022) er der desværre ikke alment tilgængelige apps til bred anvendelse i Danmark, om end nogle apps bedre kan tilpasses danske forhold end andre.

Tips og tricks til tolkede samtale

En tolket samtale i sundhedsvæsenet kræver en særlig grundig forberedelse, fordi samtalens opbygning og mål lettere forstyrres eller forsinkes, hvis der mangler en klar plan. Derfor er det meget vigtigt, at samtalens emner prioriteres på forhånd, ligesom den ansvarlige for samtalen bør gennemtænke, hvordan en bestemt information skal gives, og hvad konklusionen (helst) skal være.

Før samtalen

Er der begreber, som kræver en simpel eller mere detaljeret forklaring? Begreber, som ofte kræver en ekstra uddybning, er eksempelvis BMI, arvelighed, kemoterapi, hvide blodlegemer, PET-scanning, stofskifte, epilepsi, PTSD, stress, milt, hypofyse, levertal, smitsom hepatitis osv.

Hav respekt for tolkens tid. Hvis der er bestilt en halv time på tolkebilaget, så brug 30 og ikke 50 minutter. Tolke oplever jævnligt, at hospitalsafdelinger ringer dem op efter det aftalte starttidspunkt, fordi de tror, at tolkene har god tid. Forsinkelser går imidlertid ud over tolkens næste samtale, og det er hverken tolkens ansvar eller opgave at styre sygehusaftaler.

Ring tolken op et par minutter før patientsamtalen starter og giv en kort briefing om samtalens omdrejningspunkt. Især, hvis der er tale om et meget alvorligt eller særligt følsomt emne. Samtalen får dermed et mere ukompliceret og naturligt forløb.

Forklar kort tolken, hvilken afdeling patienten er indlagt på, hvad lægens rolle er og oplys om den (forventede) plan og målsætning for samtalen.

Forklar eller indskærp tavshedspligt, hvis det skønnes nødvendigt i forhold til samtalens emne. Tolke sladrer sjældent, men patientens frygt for, at der sker, er ofte stor, og der må derfor være en vis konduite fra de sundhedsprofessionelles side, hvis patienten insisterer på at fravælge bestemte tolke på denne baggrund.

Oplys patienten, om tolkens køn, så både patient og pårørende er forberedte, når de træder ind i mødelokalet, eller når skærmen bliver tændt. Hvis fx en kvindelig patient bliver overrasket eller forskrækket over mandlig tolk, risikerer samtalen at få en skæv eller helt forkert start. Vice versa gælder for mandlige patienter.

Samtalen

Den bedste tolkning opnås, hvis alle kan se hinanden, fordi mimik, fagter og kropssprog er meget vigtig kommunikation. Især er det vigtigt at være opmærksom på øjenkontakten mellem patient og tolk, fordi sårbarhed, tvivl og tvetydighed ofte udtrykkes med øjne og mimik. Benyttes videotolkning, bør skærmen af samme grund kun slukkes, når det er absolut nødvendigt. Fx hvis patienten ønsker at være anonym, eller hvis patienten skal undersøges objektivt og må afklæde sig delvist.

Bed tolken om at stoppe samtalen, hvis tolken præsenteres for ukendte ord, eller hvis det er vanskeligt at oversætte lægens informationer. Husk, at specielle begreber, vendinger og fagudtryk som hovedregel ikke kan oversættes direkte. Hvis samtalen indeholder særligt sensitive emner kan det være en fordel at tale konkret og åbent om det. Samtidig er det vigtigt at sikre sig, at både tolk og patient er indforståede med tolkningens indhold, herunder de anvendte begreber fx om vold, voldtægt, misdannelser, psykiske traumer, overgreb, seksuelle problemer, smitsomme sygdomme mv.

Hvis patienten svarer overfladisk og upræcist, så sig det, og afdæk, hvad årsagen er. Skyldes det dialekt? Tolkens eller lægens køn? Er emnet særligt sensitivt? Tvivler patienten på tolkningens kvalitet? Er patienten er personlighedsforstyrret, manisk eller psykotisk? Er tolken uerfaren? Er patienten bange for, at tolken sladrer? Er der tale om etniske modsætninger mellem patient og tolk fx komplicerede klan- eller stammeforhold?

Vær opmærksom på, at nogle tolke selv er flygtninge og måske har haft oplevelser, der minder om patientens. Debrief tolken, hvis der er mistanke, og hvis du er i tvivl, så sig det.

Hvis patienten og tolken diskuterer, så spørg, hvad der diskuteres (oftest handler det om afklaring af begreber eller sammenligninger, hvis en information ikke kan oversættes direkte).

Giv tolken lov til at tolke ved at undgå lange sætninger eller flere spørgsmål i samme sætning. Tal langsomt i korte sætninger og giv kun én information pr. sætning. Hold derefter pause og iagttag både tolkens og patientens reaktioner og mimik. Undlad at gætte, men fortæl, hvis du har mistanke om tvivl, hvilket også er en invitation til dialog og deltagelse i eventuelle beslutningsprocesser.

Tolke kan, ligesom læger, blive distraheret og miste tråden. Vær tålmodig, hvis tolken beder jer om at gentage en sætning eller forklare en kompleks problemstilling én gang til. Spørg, hvad problemet er, hvis tolken må forklare det samme flere gange.

Vær sikker på, at patienten har forstået de centrale begreber og forklaringer, og sørg for, at der er konsensus om, hvad de centrale informationer er. Dette gælder især i relation til undersøgelser, behandlinger, genoptræning, bivirkninger og komplikationer. Er grundbegreberne og baggrunden for centrale handlinger forstået? Kender patienten organet, sygdommen eller operationen? Tegn og forklar, mere end du plejer, og bed patienten om at genfortælle, hvad den aktuelle og eventuelt fremadrettede plan er – og hvem, der skal gøre hvad. Få løbende patientens forståelse bekræftet gennem del-konklusioner (ikke fra tolken, men fra patienten).

Vær opmærksom på at samarbejde med tolken om at overholde tiden. Mange tolke oplever, at patienterne bliver sure på dem, hvis tolken er alene om at italesætte tidspres. Især, hvis der kun er få minutter tilbage af en samtale. Bliv derfor enig med tolken om den resterende tid og orienter patienten, så patienten er tryg og oplever, at det er lægen og ikke tolken, der afslutter samtalen

Afslut samtalen

Afslut samtalen med at spørge, om der er noget i patienten forløb eller behandlingsplan, som patienten er usikker på eller i tvivl om.
Spørg patienten direkte, om der er undersøgelser, som patienten er særligt bekymret eller bange for.
Spørg, om patienten har vigtige spørgsmål, som ikke er blevet diskuteret, og observér tolkens og patientens reaktion.
Hvis det er vigtigt, så spørg gerne patienten, om tolken var acceptabel.
Alle har brug for anerkendelse en gang i mellem. Hvis tolkningen var fagligt kompetent og en god oplevelse for patienten, så husk at rose tolken.

Gode råd, hvis samtalen ikke forløber normalt eller som forventet

Gennemgå tjeklisten for mulige forklaringer

Taler tolk og patient det samme sprog?
- Er det tolkens primær- eller sekundærsprog, der tolkes (fx en somalisk tolk, der tolker arabisk)
- Serbisk tolk til bosnisk patient?
Taler tolk og patient samme dialekt?
- Kurdiske dialekter
- Arabiske dialekter (fx marokkansk arabisk)
Er patientens uddannelsesmæssige eller sprogligt niveau et problem?
- Anvender tolken (dvs. lægen) et for avanceret sprog (tolken er højtuddannet, mens patienten er kortuddannet eller analfabet)?
- Anvendes hverdagssprog (på nogle sprog opfatter højtuddannede hverdagssproget som vulgært og frastødende)?
- Er der en konflikt mellem by-sprog og landsprog (kompleksitet og jargon)?
- Vær opmærksom på, at arabisk sprog har fem forskellige kompleksitetsniveauer, og at kun de færreste patienter mestrer de højeste niveau
Er køn et problem?
- Er der emner, som tolken har svært ved at tale om, eller emner, som patienten ikke kan tale om, til det modsatte køn?
Er alder et problem?
- Tales der om et emne, som patient og tolk har svært ved at tale om pga. aldersforskel?
- Svarer patienten undvigende eller stiller tolken indirekte eller indforståede spørgsmål, som kan indikere forskellige normer og forventninger til kommunikation med ældre familiemedlemmer ?
Er tolkens kompetenceniveau et problem?
- Er tolken nyuddannet?
- Er tolken uerfaren på det specifikke fagområde?
- Er tolken ikke i stand til at tolke ansvarligt?

Stop samtalen, hvis du er ikke kan gennemskue, hvad der foregår, og fortæl tolken om din tvivl. Få så vidt muligt en god dialog med tolken med afsæt i tjeklisten.

Hvis tolken fortsat ikke kan etablere en normal samtale, og der ikke er en rimelig forklaring, jf. tjeklisten, bør samtalen afsluttes. Tolkebureauet skal herefter orienteres om det uhensigtsmæssige tolkeforløb.

Andre råd

Tolken er den ”klogeste” person i rummet, fordi tolken er den eneste person, der verbalt kan forbinde patient og læge, og som kan skabe mening i den fælles kommunikation. Det er derfor vigtigt, at tolken bliver en del af den kliniske samtale, og at tolken ikke placeres i en rolle som ”tolkemaskine”, hvilket blot fører til en usammenhængende oversættelse.
Tal samme sprog – find en sprogtone og et sprogligt niveau, der passer til patientens. Man bliver let snydt af, at tolken er højtuddannet, så lægen og tolken kommer til at føre en akademisk samtale, mens patienten i realiteten ikke er med i samtalen.
Vær opmærksom på, at tolken ikke nødvendigvis er dygtig til sit modersmål, selv om tolken taler ”pænt dansk”. Det er samtalens flow og indhold, der skal bedømmes – ikke tolkens danske sprog.
Patienterne er ofte vant til at tolkede samtaler er korte, og at der ikke er afsat ekstra tid. Dvs. patienterne er vant til at fatte sig i korthed og ikke tage vanskelige emner op. Du skal sikre dig, at patienten får tid og ro til at spørge og afklare.
Det non-verbale er særlig vigtigt i en tolket samtale: Du skal ”ville” patienten i dit kropssprog, så patienten gør sig ekstra umage for at forklare sig.
Puds den kulturelle radar og tænk på det almindelige først. Selvom patientens forklaring lyder eksotisk og fremmed, så er de fleste kliniske problemer af helt almindelig art.
Adresser og respekter aktivt patientens angst og bekymringer – de er ikke vant til at tale om det og nævner ikke angst og bekymringer spontant – især ikke med tolk.
Skab tryghed, opbyg tillid og brug tid på det – både patient og tolk er ofte nervøse.
Bekymrings- og forventningsafstemning er altid gavnligt. Især i tosprogede sammenhænge – også ift. tolkens rolle.

Eksempler på situationer, som tolkene finder særligt vanskelige

En sur læge eller sygeplejerske, fordi det smitter. Tolken mister motivationen og koncentrationen – “Jeg føler mig værdiløs”.
Når sekretæren tror, at tolken kender patienten – “Jeg skal gå rundt og spørge: ”Har I brug for en tolk?””
At fagpersonalet behandler tolken respektløst, og dermed påvirker tolkens humør og adfærd – “Jeg bliver vred, hvis det går ud over min grænse”.
Hvis der er bliver utilstrækkelig tid mellem tolkningerne eller opstår spildtid, fordi afdelingen ikke har udfyldt de fornødne dokumenter.
At lægerne ofte er forsinkede og dermed forsinker tolken, som ikke kan overholde sin næste aftale. Det er tolken, som efterfølgende får kritik.
Når lægens første spørgsmål er: “Hvordan går det?” – og patienten tror, at de skal begynde at forklare om alle symptomer, mens lægen opfatter det som en kort intro-hilsen.
Når tolken præsenteres for detaljer og svære informationer, som stiller for høje krav til patienten.
At telefontolkninger gennemføres med alt for dårlig lyd – telefontolkning er ofte ikke optimalt.
At pårørende bliver ved med at blande sig i samtalen, og der er for mange personer, som tolken skal tolke for på én gang
At læger og sygeplejersker taler respektløst og nedladende til patienten – ”Hvorfor taler du ikke dansk, når du har været her i 20 år?”.
Hvis der i samtalen anvendes et stødende sprog, som kan være svært for tolken at forholde sig til i oversættelsen.
Når lægen beder tolken om at udvælge den information fra patienten, der ønskes tolket (specielt i kommuner/psykiatrien) – tolken er ikke uddannet til at udvælge lægefaglig information.
At tolken mister overblikket over lægens informationer, eller hvis informationerne er tvetydige, og lægen ikke giver tid til spørgsmål eller opklaring.
Når tolken ikke er informeret, om samtalens omdrejningspunkt og formål, inden samtaler starter. Den manglende “samtale-kontrakt” mellem personale og tolk, svækker tolkens arbejde med at forklare lægens informationer og facilitere en god samtale.
Hvis tolken bliver bedt om at ringe patienten og viderebringe en lægelig besked eller et svar, og patienten efterfølgende har spørgsmål, som tolken ikke må eller kan svare på. Tolken føler sig dermed utroværdig.
Når tolken erfarer, at en patient har “spillet skuespil” og fx pludselig bliver rask, når patienten får tilkendt førtidspension.
At håndtere information, som de ikke må videreformidle for patienten.

Kilder

Misforståede symptomer, alvorlige fejlopfattelser og utilsigtede hændelser involverende etniske minoritetspatienter med sprogbarrierer – Hyppige udfordringer for patientsikkerheden ved sprogbarrierer. Morten Sodemann. 2017.
Barrierer i lægesamtalen med indvandrerpatienten. M. Sodemann, T. Rønde, H. Songren, D. Nielsen. Barrierer i lægesamtalen med indvandrerpatienten. Ugeskrift for Læger; 2015;177:V02150105
Lige adgang til sundhed – en analyse af praktiserende lægers møde med patienter med etnisk minoritetsbaggrund. Institut for Menneskerettigheder. 2014. https://menneskeret.dk/udgivelser/lige-adgang-sundhed-analyse-praktiserende-laegers-moede-patienter-etnisk
Tolkerapporten omhandlende tolkning – fra de professionelle tolkes synspunkt. Erfaringer fra Indvandrermedicinsk Klinik, Odense. Oktober 2010.
Itani, Nada, Mohammed R. Khalil, and Morten Sodemann. Language Skills and Level of Experience among Arabic-Speaking Healthcare Interpreters in Denmark; an Explorative Study. (2017).
Jensen RS, Norregaard TM, Carlsson J (2017). Effect of using an interpreter in psychotherapy. Ugeskr Laeger. 179: 69.
Lou S (2008). Tre er et umage par. Aarhus: Region Midtjylland.
Nielsen SS, Hempler NF, Waldorff FB (2012) Is there equity in use of healthcare services among immigrants, their descendents, and ethnic Danes? Scand J Public Health. 40:260-270.